Meny

Genskab dit ur

Vores Håndværk

God reparation og service af ure går hånd i hånd med de seneste og traditionelle teknikker inden for faget, hvor kalibrering af spiral, anker og balance udføres så de fungerer optimalt sammen. Dertil kommer præcision og varsom rengøring. Yderligere fortages der komplet eftersyn og eventuel udskiftning af glas, pakninger, krone og knapper. Kasse restaurering kan foretages (kun stål og guld kasser) hvor kassen bliver restaureret til ny stand og finish genskabes.

Reparation af alle typer af ure

Vi tilbyder reparation af alle typer ure og urværker. Reservedele til værk og kasser kan skaffes og der laves specielle fremstillinger efter behov. Køb og montering af nye lænker og remme tilbydes også.

Arbejdsgang

Når uret er kommet frem kontakter vi dig angående arbejdet og prisen, pristilbud er gratis. Når du har sagt ja til reparationen går vi i gang, det tager normalt et par uger fordi uret skal kontrolleres nøje.

Rådgivning

Vi står altid til rådighed med rådgivning i forbindelse med reparationer, således at vores kunder forbliver tilfredse hvad angår resultat og pris.